Masser af nye muligheder for at være en del af fællesskabet i Midtpunktet❤️
Vi har været så heldige at få et partnerskab med FOF, og det er med til at give masser af nye aktiviteter i Midtpunktet🤩
Store tumledag - for hele familien
Fredag i efterårsferien fylder vi hal 1 med hoppeborge, sætter badmintonnet op i hal 2, bordtennisborde i multisalen og laver en bane i gymnastiksalen. Medbring gerne egen ketcher og bat.
Fredag 16/2 kl. 10-16
Hundepsykologi: Min hund, min guldklump, mit mareridt
En eftermiddag om hundepsykologi.
Kom tættere på din hund og lær at forstå og håndtere dens adfærd, når hundepsykolog, cand.psych. og forfatter Lone Greva bl.a. kommer omkring hunden som væsen, indlæringspsykologi, aktivering og lederskab.
Lørdag 3/2 kl. 14-16 i Multisalen
Selvforsvarskursus for kvinder
Kom med til et selvforsvarskursus specielt skræddersyet til kvinder. Uanset din alder eller erfaring vil kurset hjælpe dig til at opbygge selvværd og selvtillid gennem selvforsvar. Udforsk din indre styrke og bliv en del af et fællesskab, der støtter hinanden. Tilmeld dig nu og start din rejse mod personlig empowerment.
Underviser er Frank Lind Mikkelsen, der udover undervisning i selvforsvar for kvinder også er med i en karateklub og desuden er en erfaren underviser i førstehjælp i det civile, forsvaret, hjemmeværnet samt for folk til søs.
8 gange/16 lektioner.
Starter tirsdag 20/2 kl. 18.30-20.30 i Multisalen.
Croquis og drinks - kun for kvinder
Vi starter med knas og drinks. Kl. 20 får vi en introduktion til croquistegning og efterfølgende 1 times tegning.
Vi “skyller det ned” med 2 drinks undervejs.
Kul, blyanter og tegnepapir er inkl.
Flotteste tegning kåres med en præmie, og baren vil være åben efterfølgende.
Muligt at bestille tapas i Cafe Hangout forud for arrangementet.
Fredag 23/2 kl. 19 - ? i Multisalen
Bedre søvn til børn og forældre, 0-1 år
Få redskaber til at give dit barn mere og bedre søvn på en nænsom og opmærksom måde - for dig med børn i alderen 0-1 år.
Foredragsholder er Karen Kildahl, der er søvnolog, børnesundhedsvejleder og jordemoder.
Tirsdag 2/4 kl. 13-14.30 i Cafe Hangout. Barnevogne kan nemt parkeres udenfor😴
Yoga - Vinyasa og afspænding
Mærk en behagelig varme i kroppen gennem yogaøvelser. FOF Aarhus afholder workshop i vinyasa og afspænding.
Instruktør er Maria Pearl Weise, der er freelance danser, koreograf og bevægelsesunderviser.Som underviser, lægger Maria stor vægt på, at udøverne mærker glæde og opdager nye sider af dem selv.
3 gange/9 lektioner.
Opstart lørdag 6/4 kl. 10-12.15 i Multisalen.
Moderne dans og bevægelsesfrihed
Udforsk din krop og kreativitet på en workshop i moderne dans.
Instruktør er Maria Pearl Weise, der er freelance danser, koreograf og bevægelsesunderviser. Maria er uddannet fra den 3-årige fuldtidsuddannelse ved Contemporary Dance School Hamburg.
Opstart lørdag 6/4 kl. 12.30-14.45 i Multisalen.
Comments