top of page
Søg
Forfatters billedeIben Sjørslev

Bliv medlem af fondens venner


Fællesskab er dejligt og vigtigt. Men det koster.


Hver dag er Midtpunktet ramme om aktiviteter, der styrker fællesskabet i Skødstrup. Men nu har vi brug for jeres hjælp til at sikre, at det kan fortsætte. Som mange andre steder oplever vi økonomisk modvind, hvor især stigninger i udgifter til snerydning, rengøring og forbrug af el, vand og varme har sat sit præg.


Økonomiske udfordringer kræver handling

Ordet "pris" i overskriften har en dobbelt betydning. På den ene side handler det om at sætte pris på det fællesskab, vi har bygget op gennem årene, og på den anden side står vi over for en konkret økonomisk udfordring, som vi skal finde en løsning på. Reparations- og vedligeholdelsesomkostninger til bygningen stiger i takt med alderen. Både ventilation, tag og p-plads, som fonden har vedligeholdelsesforpligtelsen for, er store poster i budgettet. Uden de nødvendige midler vil vi se vores flotte bygning forfalde yderligere.


Prisstigninger har ramt foreningerne

Foreningslivet har allerede oplevet væsentlige prisstigninger på hallejen de seneste to år, selvom vi i de første ti år formåede at holde lejen i ro. Vi er aktuelt i forhandlinger med Aarhus Kommune, som med Skødstrup Skole lejer sig ind i dagtimerne. Her skal tegnes en ny kontrakt fra sommeren 2025, men vi forudser, at der vil være brug for yderligere midler for at imødekomme de stigende omkostninger.


Bliv medlem af Fondens Venner – måske årets julegave?

Inspireret af den store opbakning til byens Flagallé, vil vi derfor gerne invitere jer til at blive medlemmer af Fondens Venner for kun 100 kr. om året. Jeres bidrag vil gøre en stor forskel for hallens fremtid.

Måske kunne et medlemskab endda være årets julegave? Det er en meningsfuld gave, som både modtageren og hele lokalsamfundet vil have glæde af.


Fonden drives af frivillige kræfter

Fonden Skødstrup Idræts- og Kulturcenter, som driver den nye del af Midtpunktet, består af en ulønnet bestyrelse, der arbejder frivilligt for at sikre sportslige og kulturelle aktiviteter i Skødstrup. Bestyrelsen tæller formand Jonas Kjær, næstformand Anders Kovsted samt Mette Hyldborg Knudsen, Aase Pedersen, Marie Louise Weber-Esmann og Ove Herrestrup. Men nu har vi brug for jeres støtte for at sikre, at Midtpunktet fortsat kan være et aktivt og levende samlingssted i mange år fremover.


Tak for din støtte

På forhånd tak til alle, der støtter og hjælper med at passe på vores hal og kulturcenter. Vi vil også gerne takke vores erhvervssponsorer: Aros Maler Entreprise, Bageriet Løgten og Hornslet, Din Bilpartner Risskov Autoteknik, Djurslands Bank, Duckwise, Egå Cykelcenter, Ejendomsmæglerfirmaet John Frandsen, Lasertryk, Lindaa-Balle Maskinstation, Løgten Invest, Mayuree Original Thai Massage, Nybolig, Risskov El, VVS & Ventilation, Skødstrup Tandklinik, Spencers Køreskole, Tandlægecentret og Århus Bowlinghal.


Sådan melder du dig ind:

Indmeldelse kan ske ved overførsel af kontingent på 100 kr. via MobilePay 99732 eller til konto: 7262-0001021327 (Djurslands Bank) eller ved henvendelse til vores centerleder via kontakt@8541midtpunktet.dk. Anfør venligst "Fondens Venner" under "skriv besked". Oplys gerne e-mailadresse til fremtidige opkrævninger til: kontakt@8541midtpunktet.dk.


5 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page