top of page

Acerca de

Booking-forespørgsel

Sådan opretter du en bookingforespørgsel

  1. Log ind eller opret dig som ny bruger (se knap øverst på denne side)

  2. Under bookingoversigt kan du se lokaler og ledige tider. Klik på ønsket, ledig tid (min. 3 dage i forvejen) og udfyld formularen. Du modtager en mail med svar på din anmodning efter senest 3 dage.  Skriv til kontakt@8541midtpunktet.dk, hvis du har brug for hjælp

Obs! Ved ønske om booking af en enkelt badmintonbane henviser vi til badmintonafdelingen.

Generelle retningslinjer i forbindelse med booking

Foreninger under Skødstrup Sportsforening har fortrinsret til faste sæsonbookinger. Den kommende sæson planlægges på et møde i SSF i maj måned. Under hensyntagen til at der af og til skal søges nye trænere, binder foreningerne sig først til de bookede tider pr. 1. august. Herefter er bookingen faktureringsmæssigt forpligtende, medmindre den bookede tid kan afsættes til anden side. Ansvaret for at afhænde en ubrugt, booket tid, påhviler som udgangspunkt den enkelte forening.

 

Foreninger, der ikke er medlem af Skødstrup Sportsforening, kan foretage faste sæsonbookinger op til tre måneder frem.

 

I forhold til stævner gælder ”først til mølle”. Vi henstiller til fair use – for eksempel kan der angives flere detaljer i bookingsystemet, herunder om stævnet er endeligt fastlagt, om det bookede tidsinterval ligger 100% fast, m.m. Vi ønsker jo blot, at alle skal have en god mulighed for at holde fantastiske stævner.

Private kan desværre ikke booke gymnastiksalen og hal 2 (den gamle hal), da disse ejes af Århus Kommune og derfor kun må benyttes af folkeoplysende foreninger. Multisalen og Hal 1 kan bookes af private, og det kan være en fordel at tegne et støttemedlemsskab, der giver en betydelig rabatfordel. Et støttemedlemsskab koster 250 kr. årligt. 

Multisalen kan bookes til fødselsdage, klassearrangementer, overnatning, foredrag, m.m. Vi tillader ingen ungdomsfester (ud over en årlig afslutningsfest for 9. klasserne), da hensynet til naboerne vægter tungt. Bemærk også øvrige lejebetingelser.

 

Mødelokalet kan bookes af foreninger under SSF samt vores støttemedlemmer.

bottom of page